Sport is fun!

MAX Action & Fun

Om Motionevent.dk

Motionevent.dk er Danmarks nye store udbyder af sjove arrangementer indenfor sjov motion og børneaktiviteter –  dette til  stor glæde for børn i alle aldre over hele landet.

Velkommen til Motionevent.dk !

Motionevent.dk er Danmarks nye store udbyder af sjove arrangementer indenfor sjov motion og aktiviteter. Dette i første omgang til stor glæde for børn i alle aldre – men vi vil også lancere events og arrangementer for voksne.

Det er ikke den store hemmelighed, at motion og sund levevis også de kommende mange år vil være centrale begreber, når vi taler om trivsel, livskvalitet og glæde. Dagligt hører vi om de mange gode følgevirkninger det har, hvis man lever sundt og dyrker passende motion.

Hvorfor så ikke bare gøre det – altså på den sjove måde?

Idéen med motionevent.dk er, at udvikle, planlægge og gennemføre events indenfor sports- og motionsområdet. Arrangementerne gennemføres over hele landet med forskellige samarbejdspartnere (virksomheder, forretninger, foreninger, institutioner m.fl.).

Vi vurderer, at der er et stort udækket behov og dermed marked for spændende motionsevents og aktiviteter overalt i Danmark.

Vores opgaver er således, at ”opfinde” events, som rammer det behov, som den enkelte virksomhed har for at markere sig på dette område – et område som er i konstant udvikling og hvor der virkelighed er muligheder for en fantastisk branding og eksponering.

I opstartsåret 2015 skal vi Danmark  rundt med flere events bl.a. ”Danmarks MEST SPORTY barn” og “HOLE-IN-ONE CHALLENGE”.

Kids action day

 

 

Hvorfor motionevent.dk?

Fordi det selvfølgelig skal være sjovt at deltage i – men også underholdende at kigge på!

Herudover skal nævnes:

Kvalitet Events fra motionevent.dk bygger på gode og sjove idéer, som er udviklet sammen med børn og andre aktører, som har kendskab til, hvad sjov og god motion er! Vi medbringer alt nødvendigt udstyr til arrangementet.

Sikkerhed for god markedsføring Motionevent.dk leverer bl. PR-pakke, som gør det meget nemt at markedsføre arrangementet.

Professionel gennemførelse Vi har mange års erfaring i gennemførelse af events og børnearrangementer og leder arrangementerne kompetent – og selvfølgelig altid med et SMIL PÅ LÆBEN!

 

Motionevent.dk

Hvem er vi?

Motionevent.dk ejes og drives af Lars Hansen fra Hirtshals.

Lars er uddannet civiløkonom og har meget stor erfaring med eventområdet. Lars har bl.a. været med til opstart af børneunderholdningsselskabet HoppyJump, som bl.a. udviklede koncepterne Store Hoppedag, Årets BørneRobinson og Børnenes Rekorddag.

Herudover har Lars været ansat som leder ved forsvaret i mange år og været ansvarlig for afvikling af forskellige motionsløbsarrangementer i Vendsyssel. Hertil kommer at han i et par år har været ansat, som idrætskonsulent ved DGI Vendsyssel.  Lars har også været instruktør på kurser for overvægtige børn.

Lars dyrker og har altid dyrket meget motion selv.

Der vil blive ansat relevant og kompetent personale til gennemførelse af arrangementerne – afhængig af eventtype.

Lars Hansen